STRIK OG ROSÉ
VIKINGEINSPIRERET SCARF
Hvad er bedre end havudsigt, rosé og historisk strik? Kom med til Knitting by the Sea og Øhavsmuseets fælles årlige arrangement ”Strik og Rosé”, hvor sommerens tema trækker tråde tilbage til vikingetiden. Uanset om du er erfaren strikker eller nybegynder – og uanset om du er lokal eller turist – medlem af foreningen eller ej – så er du velkommen. Til Strik og Rosé mødes vi i fællesskab i det fri og nyder livet!
Strikdesigner Christina Birk (@birkoggarnet) har skabt en helt særlig strikkeopskrift til dette års sommer-café ”Strik og Rosé”. Inspirationen stammer fra tre konkrete fund fra vikingetiden.
Deltager du i en eller flere af vores hyggelige sommer-caféer Strik og Rosé, inviteres du samtidig til at teststrikke opskriften på tørklædet. På den måde er du med til at finjustere opskriften i samarbejde med Christina Birk og Øhavsmuseet. Foretrækker du at arbejde på dit eget håndarbejde, er du naturligvis også meget velkommen.
Du medbringer selv garn
Knitting by the Sea hygger og strikker, Øhavsmuseet sørger for den historiske ramme, mens Vinbanken sælger kølig rosé.
Det er fjerde år i træk, at du kan være med til Strik og Rosé – en sommertradition, der er kommet for at blive.
FAKTA
Tid:
Torsdag den 25. juni, 30. juli og 27. august 2026
Kl. 16 – 18
Sted: Vestkaj (arealet mellem Øhavsmuseet og Faaborg Røgeri Café)
I tilfælde af regn eller blæst, aflyses arrangementet.
Her er et begrænset antal siddepladser, så medbring evt. egen strandstol.
Deltagelse er gratis.
Arrangementet er et samarbejde mellem Knitting by the Sea, Vinbanken og Øhavsmuseet.
Du er meget velkommen til at dele dit strikkeprojekt på SoMe. Brug hashtagget #birkelundscarf og tag gerne både @øhavsmuseet og @birkoggarnet. TAK
INSPIRATIONEN BAG
Det er strikdesigner Christina Birk, der har designet årets opskrift til Strik og Rosé. Hun fortæller her om sin inspiration:
”I en periode har jeg haft adgang til Øhavsmuseets samling. Her blev jeg særligt begejstret over tre meget smukke fund fra yngre germansk jernalder og ældre vikingetid. Det var især fuglefiblen, der fangede min opmærksomhed.
Et øjeblik forestillede jeg mig at stå midt i en kornmark og se fuglen svæve over mig på en lun sommeraften. Følelsen af at have haft fortiden i mine hænder fyldte mig med både taknemmelighed og nysgerrighed. Taknemmelighed over, at mine forfædre gennem jernalderen overlevede strenge vintre, sygdomme og uvejr længe nok til, at der blev født børn – generation efter generation – indtil jeg selv blev født.
Samtidig blev jeg nysgerrig på, hvordan man oplevede sit ‘jeg’ for 1.000 år siden. For vores ‘jeg’ er både noget, vi mærker indeni, og noget vi viser udadtil.
FAKTA OM SCARF
Størrelse:
130 cm langt og 8 cm bredt
Materialer:
Strikkepinde 4 mm, du kan bruge både jumperpinde, rundpind eller strømpepinde, da bredden på tørklædet ikke er ret stort. Evt. en omgangstæller (strikkefisk) til at holde styr på, hvor du er i diagrammerne. Stoppenål. Saks
Garnforslag:
Håndværksgarn fra Hjelholt
Peruvian Highland wool from Filcolana
Cascade 220
Garnforbrug: 100 Gram
FAKTA OM FUND
Er du nysgerrig efter at vide mere om de konkrete fund, så kan du læse mere om dem på siden her.