Faaborg Vinterdage

Vintergys, varme og velvære  

Kom til Faaborg Vinterdagge den 24.-26. januar 2025.
Overskriften på programmet er masser af tid og rum til velvære. Oplev Faaborg og Øhavet med cool outdoor-aktiviteter, kultur, hygge og god mad. Du kan bl.a. tilmelde dig vinterbadning, saunagus og vildmarksbad med strik. Også flere overnatnings- og spisesteder har meldt sig med særlige tilbud, der kan lune i en kold tid.

Til DM i issvømning forventes 300 seje svømmere at indtage havnen med Øhavsmuseet som base. Skal du være en af de friske deltagere, kan du tilmelde dig her.

Ild i brændeovnen og varm vikingedrik

Oplev stemningen under DM i issvømning, mens du får varmen med Øhavsmuseets vikingedrik.
Museet er base for DM, men forsat også åbent for gæster, der gerne vil se museets udstilling ”Mærk dig selv”.  På museet kan du også blive klogere på, hvordan isen i sin tid trak sig tilbage og skabte grundlaget for det landskab og det område, der i dag er kåret som UNESCO Global Geopark Det sydfynske Øhav.

Oplev museets udstilling ”Mærk dig selv”, hvor I kan gå på opdagelse i menneskets forhold til naturen og dens magi. Fra stenalder til nutid. Der er et særligt opgavespor for børn. Bagefter kan familien samles omkring brændeovnen, spille brætspil, læse bøger og nyde cafeens varme drikke. I museumsbutikken finder du flere fine gaveideer til både store og små.

Kom med “Under Isen”

Under Isen er en dramatiseret audiowalk. Det er teater, der opføres, når det passer dig, og som bruger den smukke sydfynske natur som scenografi. Sammen med arkæologen Sofie går du fra Faaborg by og op i de istidsbakker, der skærmer byen. Undervejs møder du en forelsket H.C. Andersen og det berømte kunstnerpar Anna og Fritz Syberg. Læs her hvordan. 

 

Åben arrest og skumringsvandring

Museet Arresten holder også ekstraordinær åbent under Faaborg Vinterdage. Du kan besøge museet fredag kl. 11-15 og lørdag + søndag kl. 10-16.

Fredag og lørdag kl. 17. kan du også sikre dig billet til en helt unik skurmringsvandring bag tremmer. Udstyret med en lygte vil museumsinspektør Mette B. Jacobsen tage dig med til en mørk verden, som du sjældent ser.
Hør om det barske liv bag tremmer før og nu. Og hør hvordan der nogle gange alligevel er lys i mørket, for dem der tilbringer tid bag lås og slå.

Køb billet til skumringsvandring her

 

Se hele programmet for Faaborg Vinterdage her.