Under Isen

USYNLIGT TEATER I SVANNINGE BJERGE 

Under Isen er en dramatiseret audiowalk skabt i samarbejde med blandt andre Øhavsmuseet, BaggårdTeatret og Faaborg Museum.

Det er teater, der spiller, når det passer dig, og som bruger den smukke sydfynske natur som scenografi. Sammen med arkæologen Sofie går du fra Faaborg by og op i de istidsbakker, der skærmer byen. Mærk dit eget hjerte banke, mens du går opad med en forelsket H.C. Andersen i ørerne, duft fyrskoven, mens du med Riborg Voigt mindes og se nærmere på blødheden i bakkerne, som Anna og Fritz Syberg forelskede sig i.

Forestillingen blander historisk virkelighed med fiktion, og uddrag af brevudvekslinger mellem Anna og Fritz Syberg samt H.C. Andersen og Riborg Voigt gengives.

 

 

Stemmer

FRITZ SYBERG:
PILOU ASBÆK

SOFIE:
SOFIE TORP

RIBORG VOIGT:
ROSALINDE MYNSTER

H.C. ANDERSEN:
ELLIOTT CROSSET HOVE

ANNE SYBERG:
SONJA RICHTER

Turens forløb

Ruten starter ved Øhavsmuseet på Faaborg Havn (Havnegade 3) og slutter på toppen af Lerbjerg med en fantastisk panoramaudsigt over de fynske alper. Herfra går du ned til Restaurant Skovlyst og Skovtrolden, hvor du kan nyde en velfortjent kop kaffe med 5 kroners rabat, hvis du viser din “Under isen” app. Der går bus tilbage til byen.

Du kan orientere dig i app’ens kort inden turen. På dele af ruten i Svanninge Bjerge møder du måske de sorte Welsh Black-kvæg, der græsser fredeligt side om side. Hold pauser, hvis du har brug for det og tag godt med vand med. Det går opad. Ruten er ca. 7 km. lang, og der er ingen toiletter, vandposter eller caféer undervejs, før du når i mål. Det er dig, der giver fortællingen ben at gå på; du er teatret.

Under Isen er skabt af Øhavsmuseet, Faaborg Museum, BaggårdTeatret og projektet Danske Digterruter.
Audio walken er blevet til med bidrag fra Nordea-fonden og Kulturregion Fyn og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Pratisk Info

DOWNLOAD APP:

App Store

Google Play 

STARTSTED: Øhavsmuseet, Havnegade 3, 5600 Faaborg
VARIGHED: Ca. 2, 5 time
PRIS: 79 kr.
SLUTPUNKT: Skovtrolden, Odensevej 172, 5600 Faaborg
BUS TILBAGE: Bus 141 eller 111, se køreplan i app’en Fynbus eller på fynbus.dk

Faaborg Taxa 62 61 88 00, www.sydtaxa.dk