Stedbundet

Børn på Øhavsmuseet

SÆRUDSTILLING
STEDBUNDET

Oplev en sanselig kulturhistorisk udstilling om menneskers bånd til naturen – fortalt gennem poetiske portrætter af beboerne fra øerne Bjørnø, Lyø og Avernakø.

Stedbundet åbner 22. maj kl. 16. Alle interesserede er velkomne.

 

Børn på Øhavsmuseet

INTERNATIONAL DUO

Den internationale kunstnerduo “Eyes as big as Plates” har skabt en række unikke værker til Øhavsmuseet. Værkerne viser menneskers relation til deres helt nære natur – fra en ny og fascinerende vinkel.
Gennem samtaler med øboerne, har de skabt portrætter, der afspejler, hvordan øboerne føler sig forbundet til lige nøjagtig dét sted, de bor.
Hvad er vigtigt for dem?
Hvordan ser de sig selv?

“Eyes as big as Plates” har lavet disse portrætter mange steder rundt om i verden, og nu kan du for første gang opleve dem i Danmark.

Børn på Øhavsmuseet

JAGTPATRONER OG FISKENET

I udstillingen kobles de kunstneriske portrætter med genstande fra Øhavsmuseets samling. Disse genstande giver et kulturhistorisk perspektiv på livet i øhavet.

Et eksempel er en æske med redskaber til fremstilling af jagtpatroner – herunder krudt, tændsatser, blykugler og patronhylstre. Æsken er fra første halvdel af 1900tallet, og den vidner om et liv tæt forbundet med naturens ressourcer.

Børn på Øhavsmuseet

STEDBUNDET FOR BØRN

Et besøg på Øhavsmuseet er altid en oplevelse for alle aldre og i fællesskab. I udstillingen Stedbundet er der derfor også mulighed for, at børn kan klæde sig ud. Måske vil ungerne være grankogler, svampe eller måske træer? 

Børn på Øhavsmuseet

MUSEUMSCAFÉ 

Efter besøget i udstillingen kan du sætte dig i caféen med en kop friskbrygget kvalitetskaffe, te eller en økologisk sodavand. Der er også kage m.m. til den søde tand. Mangler du en gave til dig selv eller andre, så gå på opdagelse i museumsbutikken med lokale specialiteter og andre fine sager til store og små.