Øhavsmuseet har slået dørene op til et nyt magisk udstillingssted på havnen i Faaborg. Her kan den allerførste særudstilling ”Mærk dig selv” kan opleves – og lyttes til.
Lyd er nemlig et af de helt væsentlige elementer i den nye udstilling.

Helt konkret har 4 skuespillere lagt stemmer til fortiden. Det er Charlotte Munck, kendt fra bl.a.  ”Efterforskningen” og ”Rita” og skuespiller Thomas Levin bl.a. kendt fra tv-serier som ”Borgen”, ”Norskov” og senest Amazon/Sony serien ”Alex Rider”. Derudover lægger de to søstre Idun og Iris Mealor Olsen også stemmer til. De to piger har tidligere lagt stemmer til film som bl.a. Toy Story og Angry Birds 2.

 

Stemmer fra fortiden leder gæster gennem udstillingen 

”På Øhavsmuseet er det et af vores principper, at vores gæster skal mærke – før de forstår. Et besøg hos os bliver en sansemættet oplevelse, og derfor har vi valgt ikke at have mange skilte og lange tekster. I stedet for får alle besøgende udleveret deres egen ”digitale fortæller”, fortæller museumsinspektør Mette Broch Jacobsen.

”I hvert udstillingsrum, kan du derfor lytte til små fortællinger, når du holder den op til øret. Alle fortællinger er et dyk ind i fortiden, da du her kan høre, hvad fortidens mennesker har tænkt og troet på. Du kan fx lytte til den unge pige, der bliver lokket dybt ind i den mørke skov af en ellepige”, forsætter museumsinspektøren.

Udstillingens lyddesigner er Peter Albrechtsen, der bl.a. har stået bag lyden på en perlerække af film. Han fortæller om valgte af de to skuespillere:

”Det er en særlig kunst for skuespillere udelukkende at arbejde med tale og ord og ikke det visuelle og kropslige, og Charlotte Munck og Thomas Levin er begge virkelig dygtige til at arbejde med deres stemmer, så de får både følelse, dybde og variation. De har samtidig nogle meget karakterfyldte stemmer, der måske nok er kendt fra tv og film, men stadig er helt unikke og personlige. Det har været en fornøjelse at arbejde med dem på dette spændende projekt.” 

 

Facts om det nye Øhavsmuseum og særudstillingen Mærk dig selv

  • Øhavsmuseet bliver Danmarks første museum for indre og ydre landskaber.
  • Naturen har altid været en central del af menneskets liv, men med industrialiseringen og urbaniseringen har vi i fjernet os mere og mere fra naturen. På Øhavsmuseet er ambitionen at bringe sine gæster tilbage til deres rødder. Med lyde, lysdesign, stemninger og spændende fortællinger bliver de ledt gennem 5 tidsaldre, hvor de vil opleve, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket af naturen. Har de lyst, kan de sågar blive testet og mærke naturens kraft på deres egen krop.
  • Læs mere på www.ohavsmuseet.dk
  • Øhavsmuseet er blevet en realitet med støtte fra Kulturministeriet og Nordea-fonden

 

Facts om lyddesigner Peter Albrechtsen 

  • Har lavet lyd til et utal af både danske og internationale film så som Christina Rosendahls ”Vores mand i Amerika”, Christopher Nolan’s ”Dunkirk” og Niels Arden Oplevs ”Mænd der hader kvinder”.
  • Modtog i 2016 en Robert for sit arbejde med lyddesign til Christina Rosendahls ”Idealisten”.
  • Læs mere om Lars Albrechtsen her

 

Facts om skuespiller Charlotte Munck

  • Har medvirket i en perlerække af film, tv-serier og teaterstykker i Danmark og udlandet. Herunder Tobias Lindholms Oscarnominerede ”Krigen” og tv-serien ”Bedrag”.
  • Fik sit folkelige gennembrud i sin titelrolle i TV2-serien ”Anna Pihl”.
  • Læs mere om Charlotte Munck her

 

Facts om skuespiller Thomas Levin

  • Har spillet et utal af roller på teater og i tv og film. Heriblandt ”Borgen”, ”Badehotellet”, ”den som dræber”, ”Alfa” og ”Norskov”. Senest også internationalt i Amazon/Sony serien ”Alex Rider”.
  • Har som dramatiker og instruktør skrevet adskillige prisbelønnede teaterstykker og novellefilm.
  • Læs mere om Thomas Levin her