Besøg middelalderteltet
Lad børnene lege sig tilbage i tiden. Slip børnene løs i Middelalderteltet, hvor de kan klæde sig ud som riddere eller middelalderpiger, inden de kaster sig ud i datidens aktiviteter: ”madlavning”, mølle-spil og leg med snurretoppe.
Mandag – søndag kl. 10 – 17
Kreahjørne
Besøg middelalderens kreahjørne.
Prøv at spinde med håndten, flette bånd med slyngstokke og se om du kan lave dit eget kryds og bolle-spil med filtede sten og pinde. Museets frivillige står klar til at hjælpe.
Kl. 11 – 15 tirsdag og torsdag
Jagten på den gyldne gås
Oplev en dukketeaterforestilling med spændende fortællinger fyldt med overtroiske væsener og hjertelige figurer.
I “Jagten på den gyldne gås” følger vi dukkerne Sigrid og hendes tro væbner, musen Sibba. De skal på en spændende rejse for at finde den forsvundne gyldne gås. Gåsen, som er afgørende for Kong Valdemars søns bryllupsfest, er blevet stjålet, og Sigrid og Sibba må begive sig ud på en farlig færd. Undervejs støder de på væsner fra middelalderens overtro, som både hjælper og udfordrer dem. Den kloge kone Ragnhild fortæller historien med hjælp fra alle hendes dukkevenner.
Forestillingen er særligt for de 3 til 9 årige.
Kl. 11 mandag – fredag. Varighed 30 min
Eskil, Hætten og Ulven
Oplev dukketeatret Dukkeriget med forestillingen “Eskil, Hætten og Ulven”. Her tager den kloge kone Ragnhild dig med på en eventyrlig rejse tilbage til middelalderens modige riddere, sultne ulve og talende får. Her møder du dukken Eskil, der drømmer om at blive en vaskeægte ridder for kong Valdemar. Men Eskil er lidt af en drillepind, – og er det nu smart at drille, når man gerne vil være en vaskeægte ridderhelt og har en sulten ulv i hælene? Tag børnene med tilbage til middelalderens spændende liv, og oplev et dukketeater fyldt med sjove og skøre påfund, og lyt til de historier og anekdoter, der florerede på datidens markedspladser og i folkesjælen. Vi lover en lykkelig slutning.
Forestillingen er særligt for de 3 til 9 årige.
Kl. 14 mandag – fredag. Varighed 30 min
Buebane og fladbrød
Prøv at skyde med bue og pil, og lav dit eget fladbrød over bål. Museets værter står klar til at hjælpe dig godt i gang.
kl. 11 – 15 mandag – fredag.
Dej til fladbrød købes i butikken.
Oplev udstillingen “Mærk dig Selv”
Hele sommeren kan du også opleve udstillingen “Mærk dig Selv”, og mærke naturens magi på egen krop. Oplagt for børn og voksne i alle aldre.
Læs mere om udstillingen her