KOM MED TIL ÅBNING AF STEDBUNDET 

Kom med til åbning af Øhavsmuseets nye særudstilling STEDBUNDET.

Oplev en sanselig kulturhistorisk udstilling om menneskers bånd til naturen – fortalt gennem poetiske portrætter af beboerne fra øerne Bjørnø, Lyø og Avernakø.

International duo retter linsen mod Det Sydfynske Øhav

Den internationale kunstnerduo “Eyes as big as Plates” har skabt en række unikke værker til Øhavsmuseet. Værkerne viser menneskers relation til deres helt nære natur – fra en ny og fascinerende vinkel.
Gennem samtaler med øboerne, har de skabt portrætter, der afspejler, hvordan øboerne føler sig forbundet til lige nøjagtig dét sted, de bor. Hvad er vigtigt for dem? Hvordan ser de sig selv?

“Eyes as big as Plates” har lavet disse portrætter mange steder rundt om i verden, og nu kan du, for første gang, opleve dem i Danmark.

I udstillingen kobles de kunstneriske portrætter med genstande fra Øhavsmuseets samling.

Alle er vedkomne til åbningen

Glæd dig til en eftermiddag, hvor kunstnerne bag fortæller om udstillingen. Mød nogle af de medvirkende fra øerne, og vær blandt de første der ser udstillingen. Dagen krydres med fællessang og lidt godt til ganen.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Det sker den 22. maj kl. 16 – 17 på Øhavsmuseet, Havnegade 3, 5600 Faaborg

 

Udstillingen er skabt med støtte fra Nordic Culture Point, Nordea-fonden, Albani Fonden.

Se mere om udstillingen Stedbundet.