Den Faberske Fond støtter Kaleko Mølle så møllehjulet kan udskiftes
Julen er kommet tidligt til Kaleko Mølle i år. En større gave, er nemlig allerede landet, da Den Faberske Fond har bevilliget 100.000 kr. til en udskiftning af det ene skovlhjul på Kaleko Mølle. Møllens ældste dele er 400 år gamle, så visse dele trænger til restaurering.
Direktør Peter Thor Andersen fortæller:
”Vi er meget taknemmelig over, at Den Faberske Fond går ind og støtter vores projekt med udskiftning af skovlhjulet på Kaleko Møller. Det er helt uundværligt med en lokal fond som Den Faberske, der tager ansvar for den lokal kulturarv. Kaleko Mølle er Danmarks ældste vandmølle. Hvad ville sådan en mølle være uden sit hjul?””Vi står aktuelt i den situation, at det ene skovlhjul trænger til en større restaurering og fornyelse. Selve bygningskomplekset blev restaureret af Nationalmuseet i perioden mellem 1964 og 1968, og her blev møllens skovlhjul retableret. I 2015 kom der fondsstøtte til restaurering af det ene hjul. Nu trænger det andet hjul.”
Her på Øhavsmuseet har vi i år overtaget skødet på Kaleko Mølle, og forude venter derfor en større opgave med vedligehold, så vi kan sikre at møllen forsat kan bestå og være ramme for fortællingen om en særlig brik i vores fælles historie.”
Den Faberske Fond giver uvurderlig lokal støtte
Den Faberske Fond, som har adresse i Ringe, har b.la til formål at støtte kunstneriske og kulturelle formål. Ligeledes er der fokus på industriel og teknisk videnskab, hvor Kaleko Mølle viser en del af vores fælles historie i relation til den tekniske udvikling.