Øhavsmuseet nomineret til Danmarks Bedste Kulturoplevelse 2024!
Hurra – sikke et skulderklap. Vi kan ikke få armene ned!
Din stemme hjælper Øhavsmuseet på vej
Hvor langt Øhavsmuseet når i den nationale afstemning afhænger af din stemme.
STEM HER
Under linket, skal du starte med at vælge Odense, og så stemme derfra.
Blandt alle dem, der deltager i den nationale afstemning, trækkes der lod om en række præmier til en samlet værdi af 25.000 kr.
Ny pris sætter spot på kulturlivet
Det er 2. år prisen uddeles, og på Fyn er Øhavsmuseet en ud af 6 nominerende. Da prisen udgives af et Odense-medie, så er det med stolthed, at Øhavsmuseet kan se sig som den eneste nominerende, der ikke er beliggende i Odense.
Eneste nominerede udenfor Odense
”Vi er oppe imod et skarpt felt af fynske kulturinstitutioner, da de andre fynske nominerende tæller Odeon, Den Fynske Landsby, Magasinet, Brandts og Odense Teater. På den vis er det et skulderklap, at vi som et forholdsvist nyt museum, der sågar er placeret udenfor Odense, bliver bemærket på denne vis. Vi er nu med i den nationale finale, og så må vi se, hvor langt det rækker. Uanset hvordan det går, så kan vi kun være stolte over det store skulderklap, som en nominering er”, siger en forventningsfuld afdelingsleder fra Øhavsmuseet Anne Høyby.
Baggrunden bag prisen
Det er anden gang prisen uddeles. Prisen uddeles af Min By Media A/S, som står bag Danmarks fem største digitale bymedier MigogAalborg, MigogAarhus, MigogKbh, MigogOdense samt MigogEsbjerg med samlet 3,5 mio. besøgende om måneden og ca. 500.000 følgere. Sidste år stemte tæt på 100.000 brugere, så prisen er virkelig noget man kan være stolt af.
Du kan stemme på din favorit nu og frem til den 24. november.