Ny plancheudstilling giver lokalt perspektiv på en skelsættende begivenhed i Danmarkshistorien.

I år fejrer hele Danmark genforeningsjubilæet, og naturligvis gælder det også for Faaborg-Midtfyn.
Arkiver og folkemindesamlinger i Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor i fællesskab skabt en lille udstilling, der belyser hvordan genforeningen prægede lokalområdet. Fokus er bl.a. på de mange
genforeningssten, der blev rejst rundt omkring, og som vidner om folks glæde og taknemmelighed over genforeningen. Her er bl.a. også en fortælling om herboende sønderjyder, der tog ”hjem” for at stemme og om en veteran fra krigen i 1864.Du kan også se en stemmeseddel afbilledet. Når du skulle stemme, fik du to stemmesedler. På den ene stod Danmark/Dânemark og på den anden Tyskland/Deutchland. Du stemte ved at aflevere sedlen på det land , du var tilhænger af.

Udstillingen kan ses på Faaborg Bibliotek, Ringe Bibliotek, Årslev Bibliotek og Broby Bibliotek den næste måneds tid. Udstillingen er en optakt til en bog, der udkommer til efteråret og som er spækket med lokale historier. Bogen er skabt med bidrag fra lokalarkiverne i hele kommunen. Se bibliotekernes åbningstider.

Udstillingen er en del af et samarbejde mellem Øhavsmuseet og de 21 lokalhistoriske arkiver i kommunen, og den er støtte af Faaborg-Midtfyn Kommune og Arkivsamvirket.