Kan du kæmpe dig vej ud i friheden under et besøg i Faaborg Arrest?
På din vej skal du træffe en række valg, løse gåder og naturligvis undgå at blive set af fængselsbetjenten! Om du ender i friheden, er ikke til at sige – for træffer du de forkerte valg, går det måske ikke, som du drømmer om. Sådan lyder overskriften for sommerens familieaktivitet i Arresten.
”Storm Murene” er en sjov og lærerig oplevelse for hele familien.
Harald Storm Nielsen – Faaborgs historiske udbryderkonge
‘Storm Murene’ er inspireret af Faaborgs helt egen udbryderkonge
Harald Storm Nielsen, der i flere omgange sad bag tremmer i Faaborg og i øvrigt gjorde en karriere ud af at være forbryder.