FAABORG BYHISTORISKE ARKIV
Alle, der har interesse i byens historie, er velkomne til at besøge Faaborg Byhistoriske Arkiv og med hjælp fra arkivets medarbejdere selv studere det materiale, arkivet ligger inde med.
Hvis man vil vide noget om Faaborgs historie og de mennesker, der har boet og levet her, så er Faaborg Byhistoriske Arkiv et godt sted at søge oplysninger. Arkivet blev grundlagt i 1937 af provisor Hans Brandt, og da der ikke fandtes andre arkiver af den art i Danmark, måtte Brandt starte helt fra bunden. Takket være Brandts indtrængende opfordring til borgerne om ikke at smide væk, men i stedet aflevere til opbevaring, fik byarkivet snart en anselig størrelse.
Samlingerne består af papirer fra private, foreninger og virksomheder, af erindringer og dagbøger samt fotos, lyd- og filmoptagelser. Inden for arkivlovens rammer stilles samlingerne til rådighed for bl.a. studier i lokalhistorie, ejendomshistorie og for slægtsforskere.
BRUG ARKIV.DK
Det kan også anbefales, at du besøger portalen www.arkiv.dk. På denne portal lægger Øhavsmuseets medarbejdere og arkivets frivillige løbende materialer ud. Finder du her et dokument, som du ønsker at se i virkeligheden, så findes mange originaludgaver på arkivet.
Finder du ikke det, du søger på arkiv.dk eller via dialog med arkivet, så kan det også anbefales at besøge Faaborg bibliotek, der har en større samling af lokal litteratur.
ÅBNINGSTIDER
Torvet 19, 5600 Faaborg
Onsdage kl. 14.00 – 16.00 (lukket juli/august)
Torsdage kl. 14.00 – 16.00 (lukket juli/august)
Vi holder lukket i skolernes vinterferie (uge 7), påskeferie og efterårsferie (uge 42), omkring helligdage og mellem jul og nytår.
Før dit besøg på arkivet er du velkommen til at sende os en mail om, hvad du søger. Så kan vi bedre hjælpe med at lede.
KONTAKT FAABORG BYHISTORISKE ARKIV
Du kan kontakte arkivet via mail og telefon
Byhistoriskarkiv@ohavsmuseet.dk.
Mobil 20 75 29 39
Faaborg Byhistoriske Arkiv bemandes indenfor åbningstiden at en gruppe frivillige.
Museumsinspektør Tissel Lund Jakobsen er arkivleder. Hun kan også kontaktes på tlj@ohavsmuseet.dk
BLIV FRIVILLIG PÅ ARKIVET
Til at ordne og registrere det indsamlede materiale har vi brug for hjælp fra frivillige. Det kræver ingen særlige forudsætninger at arbejde med lokalhistorie, men det er en fordel, hvis man kan bruge en computer. Som frivillig er man også med til at hjælpe brugere af arkivets materialer, og der er mulighed for at deltage i formidlingsprojekter og arkivfaglige kurser. Kunne det være noget for dig, så skriv til arkiveleder Tissel Lund-Jacobsen på tlj@ohavsmuseet.dk
BRUGERBETALING VED KOPI OG SCANNING
På Faaborg Byhistoriske Arkiv er der offentlig adgang, og det er gratis at bruge vores samling. Vi har dog brugerbetaling på kopiering og scanning af materiale.
Ønsker du scanning af et fotografi eller fotooptagelse af en genstand, kan det ske ved bestilling og mod betaling.
Hvis billedet skal bruges til udgivelse, kræves en særlig licens.
PRISER:
Kopiering 3 kr.
Billede, allerede publiceret på arkiv.dk, til privat brug 25 kr.
Scanning af fotografier/negativer til privat brug 50 kr.
Nyoptagelse af museumsgenstande til privat brug 500 kr.
Licens til kommercielt brug (udgivelse i bøger, tidsskrifter o.l.) 500 kr.