Gæt en genstand – en aften med historier, gætterier og gode grin!
Kom med til en sjov og hyggelig aften, hvor historien bliver levende, og grinene sidder løst! Øhavsmuseet er vært, og det foregår på Byskolen. Vi dykker ned i museets skatkammer af mærkelige, finurlige og fascinerende genstande – og du kan være med til at gætte, hvad de har været anvendt til.
Museets magasin er fyldt med spor fra fortiden. Her ligger både gamle historiske genstande og mere finurlige ting fra hverdagslivet i det 20. århundrede. Hver genstand har sin egen historie – og tilsammen fortæller de om mennesker, liv og samfund gennem tiden.
Men hvad har de egentlig været brugt til? Og kan DU gætte det?
3 forklaringer – 1 sandhed
Museets direktør Peter Thor Andersen og inspektørerne Nicolai Garhøj Larsen og Mette Broch Jacobsen stiller skarpt på udvalgte genstande – og de har hver deres bud på, hvad du kigger på.
Men pas på! Kun én af dem taler sandt – de to andre forsøger at narre dig med opfindsomme røverhistorier og snedige forklaringer.
Du får udleveret en stemmeseddel – og så gælder det om, at give sit bedste bud. Du behøver ikke være historienørd for at deltage – bare kom som du er, og vær med til en hyggelig aften i historiens tegn.
Det praktiske
Dato: Torsdag den 1. oktober
Tid: Kl. 19.30–21.00
Sted: Byskolen (Den store sal), Grønnegade 40, 5600 Faaborg. Det kan anbefales at holde ved Forum Faaborg
Pris: Det er ganske gratis at deltage.
I pausen kan du købe kaffe, kage og et godt glas vin – og få en snak med de andre gætte-entusiaster.
Tilmelding er ikke nødvendig – vi glæder os til at se dig!