Fra 29. juni til 9. august kan gæster opleve Danmarks ældste vandmølle, spændende aktiviteter, naturformidling og hyggelige stunder i de smukke sydfynske omgivelser.
I det bakkede sydfynske landskab ligger den smukke vandmølle Kaleko Mølle, der har rødder helt tilbage til 1400-tallet. Først i 1912 rejste den sidste møller derfra, og stedet har siden fungeret som museum, der har charmeret både store og små med sin helt særlige stemning.
Fugleværnsfonden i uge 27
Mandag-onsdag i uge 27 kan du møde Fugleværnsfonden, der fortæller om de fugle, du kan møde i den danske natur. Deres aktiviteter er for alle aldre, og her er megen lærdom at hente om vores bevingede venner. Fugleværnsfonden demonstrerer bl.a., hvordan man skaber resultater med bæredygtighed, målrettet pleje af naturen og forståelse for naturens mangfoldighed. Hvilket sted er bedre til det end den frodige natur omkring Kaleko?
Hygge og aktiviteter på Kaleko mølle
Igen i år kan du glæde dig til at opleve skiftende aktiviteter sommeren over. Oplev trædrejeren arbejde, og se, hvordan der arbejdes med uld. Også Faaborg Snapselaug kigger forbi, og de giver gerne en smagsprøve på specialiteter som en Øhavs Dram. I den lille café sælger museets frivillig kaffe, søde sager og souvenirs, og har I madkurven med er der god mulighed for at tage plads ved borde i fri, og nyde den medbragte mad.
Tag til Kaleko med hestevogn
I de fleste uger, er der mulighed for at køre til og fra Torvet i centrum af Faaborg og til Kaleko Mølle i hestevogn.
Her her gratis adgang til Kaleko Mølle.
Se mere om Kaleko Mølle