Tur i glaskano

TUR I GLASKANO

Tag med på en fortryllende oplevelse ind i fortiden, når den rolige glaskano skyder sig gennem vandspejlet og åbner for et magisk kig såvel over som under vandet. Igennem hele historien har Sydfyn været set i det perspektiv, som du nu oplever fra kanoen. Sammen sejler vi ind i fortidens kølvand og oplever havet og landskabet på samme måde, som stenalderfiskeren, vikingen og øhavsbonden gjorde det. Glaskanoerne lader dig se det spisekammer, som i årtusinder har givet føde til øhavets mennesker.

 

PRAKTISK INFO

Turen tager 1½-2 timer.
Man sejler 2 og 2 i helt gennemsigtige dobbeltkanoer.
Det kræver ingen erfaring at sejle de sødygtige kanoer.
Dagen før får du tilsendt mødestedet på mail. Det afhænger nemlig af vinden.
Efter en kort instruktion sejler vi afsted langs kysten og er hele tiden på lavt vand.
Som udgangspunkt er der to gæster i hver kano, der på hele turen ledsages af vores Øhavsguide.

 

OGSÅ FOR BØRN

Tag gerne børnene med. Vi anbefaler, at de skal være fra fem år og opefter. Børn under 11 år skal altid have en voksen, som de kender, med i samme kano.

 

UDSTYR

Medbring gerne tøj, der kan tåle lidt vandsprøjt. Det er også en god idé at tage en flaske vand og et håndklæde med. Håndklædet er godt at sidde på til turen hjem i bilen
Husk solbriller/solhat, og tag solcremen på i god tid inden turen. Det er vigtigt, at solcremen er tørret helt ind, så den ikke giver misfarvninger på kanoen.

 

VÆGT PR. KANO

Hver kano kan samlet bære 200 kg. Vægten fordeles på to personer i kanoen.

Som udgangspunkt ror du i kano med en, du kender. Er du afsted med din familie eller vennegruppe, og I er et ulige antal, kan én af jer komme til at ro sammen med en, I ikke kender. Det er til gengæld en super mulighed for at få et nyt bekendtskab!

Prisen er 295  kr. pr. person.

 

KANOTUR FOR GRUPPER

Som firma eller familiegruppe kan I altid arrangere en tur i glaskano med guide. Sæsonen ligger 20. maj – 1. oktober, og vandtemperaturen skal helst være min. 16 grader. Pris: 295 kr. pr. person (min. 10 personer). I kan være op til 12 personer pr. guide.

Send en forespørgsel via booking@ohavsmuseet.dk