SNORKELTUR TIL STENALDEREN

Ude i Det sydfynske Øhav gemmer sig resterne af stenalderens landskab, og nu kan du komme med Øhavsmuseets arkæologer ud at opleve den magiske verden under vandet. Du kommer ud og oplever et af de mange steder langs kysten i Det sydfynske Øhav, hvor sporene efter stenalderens mennesker ligger strøet ud over havbunden, og hvor du samtidig kan se den fantastiske natur. Vi garanterer, at du får grundig introduktion til snorkling, teknikker og det nødvendige udstyr.

VI VÆLGER STED EFTER VEJRET

Vindretningen og vejret i øvrigt har stor betydning for en god oplevelse ved vandet, og derfor vælger vi dykkespot efter vejret. Derfor kan vi ikke annoncere det præcise sted før aftenen før turen. Vi har en række fantastiske steder at vælge imellem, og de ligger alle højst 15 minutter i bil fra Faaborg. Aftenen før turen, modtager du den præcise adresse med mail og sms, og så mødes vi det pågældende sted. Vi markerer stedet med flag, så det er meget let at finde.

 

VI HAR DET GREJ, DU SKAL BRUGE

Vi har alt det grej, du skal bruge: Våddragt, dykkermaske, snorkel og svømmefødder i topkvalitet. Medbring kun håndklæde, badetøj og en flaske vand.

 

HVEM?

Turen er for alle over 14. Er du mellem 14 og 16 skal du være ifølge med en voksen. Du skal kunne svømme på helt almindeligt niveau, og være almindeligt gående.

 

SIKKERHED

Intet er vigtigere end sikkerhed, når vi laver aktiviteter. Derfor er alle vores medarbejdere specialuddannede som snorkelinstruktører, og vores udlånsgrej er af højeste kvalitet.

I Danmark kan man komme ud for at vejret driller, og vi forbeholder os ret til at aflyse arrangementet, hvis vejret gør det uforsvarligt at gennemføre. I det tilfælde tilbagebetales deltagergebyret.

Vi anbefaler altid, at du har tegnet en fritidsforsikring.

Vi glæder os til at vise dig magien under havoverfladen!

 

PRIS: 295 kr. pr. person.

TID: 
20. juni kl. 10 – 13
1. + 6. + 12. + 20. + 27. juli kl. 10 -13 
3. + 15. + 29. august kl. 10-13.
19. august kl. 17 – 20

Skulle vi vælge at aflyse din tur grundet situationen med COVID-19, så modtager du et gavekort til en erstatningstur.

 

 

 

ØNSKE OM PRIVAT TUR
Kontakt os, hvis du ønsker en privat tur for en mindre eller større gruppe. Skriv til booking@ohavsmuseet.dk.