På lærerig tur med klassen

Undervisning ude og inde

Øhavsmuseet Faaborg tilbyder undervisning både indenfor og i det fri. En af styrkerne ved at bruge museet som undervisningsrum, er, at vi kan tage udgangspunkt i noget konkret. Det kan være den gamle arrestbygning, der giver en særlig autentisk oplevelse af ret og straf. Eller udforskning af Finstrup kirkeruin, hvor eleverne skal fravriste kirken dens hemmeligheder om fortiden. Museet inddrager forskellige læringsstile og favner derfor en meget bred gruppe af børn og unge – uanset om de lærer bedst ved at lytte, røre eller gøre.

Vores undervisningstilbud rummer flere temaer og henvender sig til både grundskoler og ungdomsuddannelser. Tag gerne en snak med os før bookingen, så vi sikrer, at museets tilbud passer ind i jeres undervisning. Alle tilbud inddrager Fælles Mål, og undervisningen foregår forskellige steder i Faaborg, på Kaleko Mølle og i vores lokale natur.

Når I booker et undervisningstilbud på museet, vil I møde en engageret og dygtig formidler, der er vant til at tilpasse niveauet til børn og unge. Vi har naturligvis et højt fagligt niveau, men ved, hvor vigtigt det er at formidle det på børnenes præmisser – så det gør vi!

Vi glæder os til at tage imod jer.

Kontakt

Forespørgsel eller booking af undervisningsforløb sendes til booking@ohavsmuseet.dk

Museum for indre og ydre landskaber.
Din indgang til historien.