BESØG FANTASTISKE FYN
Øhavsmuseet, Det Sydfynske Øhav, ja hele Fyn har masser af oplevelser at byde på. Uanset om du har lyst til en hyggelig dag med museumsbesøg, en hel weekend fuld af aktiviteter eller en afslappende ferie med plads til familiens individuelle ønsker, så har Fyn det hele. Herunder kan du finde inspiration til det meste.
I Faaborg har vi f.eks. 3 meget forskellige museer, som ligger i gåafstand til hinanden. Derfor er det muligt at opleve både Øhavsmuseets udstilling “Mærk dig selv”, Arresten og Faaborg Museum på samme dag.
UD I NATUREN – MED GUIDE ELLER PÅ EGEN HÅND
På Øhavsmuseet har du i sæsonen mulighed for at booke en bred vifte af outdoor ture med guide. Vi har også tips til ture, du kan opleve på egen hånd hele året rundt. Se mere på aktiviteter. Er du interesseret i at leje udstyr, anbefaler vi altid gerne lokale samarbejdspartnere. Besøg f.eks.
Bønnelundgaard – Kajak og bådudlejning
Yamaha Mxstrik – MTB og cykeludlejning
Faaborg Cykeludlejning
INSPIRATION TIL FLERE OPLEVELSER
Øhavsmuseet har samarbejde med lokale aktører, der tilbyder natur- og kulturoplevelser i og omkring Faaborg:
Prøv en 1 dags luksus vandreferie med Worres Outdoor, hvor du går en smuk etape af den 220 km lange Øhavssti. Oplev også det nye Øhavsmuseum med udstillingen “Mærk dig selv”, bliv forkælet med en dejlig middag på en af Faaborgs restauranter og nyd en overnatning på hotel med morgenmad.
Tag på et kulturophold på Hotel Færgegården, der ligger med udsigt til vandet i det idylliske Faaborg. Gå på opdagelse i byen og få fri entré til et af byens museer. Nyd en 3-retters gourmet middag på det charmerende hotel, og vågn op til en dejlig morgencomplet.
Mere inspiration til ferie i Faaborg finder du her:
”Det Sydfynske Øhav, Faaborg, Svendborg, Langeland og Ærø” – forslag til både afslappende og adrenalinpumpende aktiviteter.
Campayas – sydfynske seværdigheder og sommerhusudlejning.