Vision

Øhavsmuseets vision

Øhavsmuseet
vil med afsæt i museets faglige viden indenfor arkæologi, etnologi/historie og
konservering skabe en samlet attraktion i Det sydfynske Øhav, der tilbyder
autencitet, oplevelser, indsigt og overblik for museets gæster og
samarbejdspartnere samt stolthed for borgerne i museets ejerkommuner.

 

Øhavsmuseets mission

Øhavsmuseet er et samlet museum for Det sydfynske Øhav og Sydfyn, der tilbyder indsigt i og oplevelser af områdets kulturarv og historie. Museet løser derudover opgaver på regionalt, nationalt og internationalt plan med afsæt i bl.a. ansvar for og kompetence indenfor marinarkæologi, Den kolde Krig og konservering. Museet er blevet til ved en fusion af Langelands Museum og Faaborg Kulturhistoriske Museer i 2010

 

Øhavsmuseets værdigrundlag

Øhavsmuseet skaber værdi for personale, ejere og brugere gennem:

  • Åbenhed: en fusion giver et nyt blik på vaner og praksis. Nogle vaner er værdifulde og nogle skal ikke med i en ny organisation
  • Tillid og respekt: et museum med personale i flere byer og med vidt forskellige kompetencer og opgaver stiller krav til, at man altid kan stole på hinanden og lytte til hinanden; også i en travl hverdag
  • Ansvarlighed og samarbejdsvilje: Et stort museum fungerer ikke uden uddelegering og en række samarbejdsflader på tværs af geografi og faglighed
  • Saglighed: beslutninger træffes på baggrund af argumenter, indsigt og åbenhed i organisationen