Tilbud i Faaborg

Museet samarbejder løbende med skoler om at lave temaomvisninger og arrangementer og forsøger hele tiden at blive bedre til at tilbyde relevante tilbud for skoleklasser. I den gamle købmandsgaard på Holkegade, kan de mindre klasser have fornøjelse af et kortere forløb om livet i gamle dage.


Der er også mulighed for at komme med på en byvandring, hvor vi taler om Middelalderen og besøger kirken, klokketårnet og byporten, som er byens væsentligste bygninger fra perioden. Der kan også tilrettelægges andre byvandringer efter behov.


I arresten kan man høre om tidligere tiders grumme straffemetoder og få indsigt i, hvordan retshistorien og synet på fanger og straf har udviklet sig i tidens løb.


Vi deltager gerne i udviklingen af tilbud efter skolernes ønsker og behov i det omfang, det kan lade sig gøre, og hører altid gerne mere om ideer til, hvordan vi kan bidrage til undervisningen.