Købstadshaven - Rudkøbing
Igennem mange år har Langelands Museum arbejdet med de danske havers kulturhistorie, og bag museets særudstilling, lige midt i Rudkøbings gågade, er der anlagt en gammel købstadshave. Haven er en rekonstruktion af den have, der var på stedet i begyndelsen af 1900-tallet. I sådan en have sad man og drak kaffe om eftermiddagen, og her modtog man gæster på eftermiddagsvisit. I haven er der et stort havehus, buksbomhække, stauder mm, og der er plantet en lang række lokale, rodægte roser. Publikum kan sidde i haven og spise medbragt mad.
ROSENHAVEN
En del af haven er anlagt med grusgange, buksbomhække og et væld af rodægte roser, som alle stammer fra langelandske haver.
I mange gamle haver i by og på land står der rodægte roser, roser som formeres ved rodskud. Med tiden kommer de til at danne hele rosenkrat, hvis de ikke holdes nede. I gamle langelandske haver står der rodægte roser. Spørger man om deres alder, er der ingen, der ved det, og de har ofte ikke noget navn. "De stod der, da vi overtog stedet", "Dem har jeg fået med fra mine forældres have" eller "Jeg havde en gammel tante, som havde dem, og de er indbegrebet af højsommer" er gerne betegnelsen på dem. Kommer der ny ejere til huset, forsvinder de gamle roser meget let. Dels er der mange, som ikke kender de rodægte rosers værdi, og dels bliver mange trætte af dem, fordi de kun blomstrer en gang om året midt på sommeren, og resten af året ser lidt triste ud. Men hvilken blomstring. De er næsten alle fyldte, og næsten alle har de en berusende duft. Intet under, at mange mennesker tænker tilbage på gamle haver med et minde om en intens duft.
Langelands Museum har i 1999 indsamlet en lang række rodægte roser, og de blev alle plantet i museets have i 2001. Roserne kommer alle fra langelandske haver, hvis haveejere har foræret dem til museet. Vi ved ikke, om de er specielle for Langeland eller kendt over hele landet, og vi ved ej heller, om nogle af dem har kendte navne. Ved roserne står et skilt, som fortæller hvad vi ved om rosen og hvor på øen, den kommer fra. Hver enkelt indsamlet rodægte rose har fået et museumsnummer og er blevet registreret på samme måde som alle andre museumsgenstande.
En del af de rodskydende roser kan føres langt tilbage i tid, og nogle har også en speciel historie – således også Hans Nielsens rose. I 1999 ringede en hjemmehjælper og fortalte, at Hans Nielsen i Snøde på Langeland havde en gammel rodskydende rose, som vi gerne måtte få et stykke af. Det viste sig, at Hans Nielsen var 105 år gammel, og at han havde boet i sit hus i godt 70 år. Rosen havde stået på samme sted alle årene, hvilket vil sige op ad en hvidkalket sydgavl helt ud mod en asfalteret vej. Hver eneste sommer blomstrede den overdådigt med store, lyserøde, fyldte og duftende blomster. Mange havde fået aflæggere af den, og den var yderst velegnet til at lave rosengelé af; der skulle kun (!) 17 blomster til en liter kronblade! I dette tilfælde ved vi altså med sikkerhed, at denne rose går tilbage til 1920-erne, måske endnu længere. Men også i andre tilfælde kan vi komme lige så langt tilbage med dateringen, og med de rodægte roser kan man være rimelig sikker på, at de ser ud som førhen, idet der her er tale om en vegetativ formering.
I en række tilfælde kom museet ud for at hente roser, som viste sig at være okulerede. Som ved Snøde Præstegård, hvor der stod en meget gammel klatrerose op ad facaden. Lokale fortalte, at den "altid" havde stået der, og den blev derfor identificeret med noget karakteristisk for Snøde. Vi fik tilbudt et stiklingeformeret eksemplar af rosen, men var der grund til at indsamle og bevare den, når det er en kendt rose? Og har den præcis de samme egenskaber som roser, der er i handlen i dag? Endnu er der ikke fundet svar på disse spørgsmål, men de kommer forhåbentlig hen ad vejen.
Roser har igennem århundreder været en fast bestanddel i haverne, men først fra begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at okulere eller pode dem. Ved okulering overfører man en lille knop fra en udvalgt rose til en vildrose. I Langelands Museums haver er der både okulerede og rodægte roser.
De okulerede roser blev indkøbt og plantet i haven i 1986. De er alle typiske for de roser, som var på mode i begyndelsen af 1900-tallet. De okulerede roser står i den del af haven, som viser havens indretning omkring 1930.
Der kan læses mere om haver i bøger udgivet af museet :
"Havetid. Den almindelige danske have – kulturhistorisk set" af museumsinspektør Helle Ravn.
"Haverne på Langeland" af museumsinspektør Helle Ravn
”Gulerødder, græs eller granit. Danske parcelhushaver 1950-2008” af museumsinspektør Helle Ravn