Klokketårnet


Midt i Faaborg står et klokketårn tilbage fra byens første kirke, Skt. Nikolaj kirke. Da kirken fra ca. 1250 blev revet ned efter Reformationen i 1536, lod man klokketårnet stå. Det var opført noget senere end kirken og derfor næppe så vedligeholdelseskrævende.  Desuden fungerede det som sømærke for sejlende. I dag fungerer klokketårnet stadig som klokketårn for Faaborgs sognekirke, Helligåndskirken, som erstattede Skt Nikolai kirke som sognekirke, da den blev revet ned.


Et besøg i klokketårnet byder på muligheden for at se middelalderbygningens fantastiske konstruktioner på nært hold med hvælvede lofter og store egetræskonstruktioner, der løfter tårnet til en højde af xx meter. Hvis man tager turen til toppen af tårnet belønnes man med muligheden for en fantastisk udsigt ud over Faaborg og Øhavet.


 


NB! I 2011 påbegyndes en større restaurering af klokketårnet, og der vil derfor kun være meget begrænset adgang.