Omvisning på Koldkrigsmuseum Langelandsfort

Under den kolde krig blev den vestlige del af Østersøen overvåget fra Langelandsfort. Lad dig føre rundt i de dybe kanonbunkers, i Danmarks sidste ubåd, i minestrygeren og de to jetfly, en MiG-23 og en Draken. Se den nye udstilling om dansk sømineforsvar.


Under den kolde krig stod Langelandsfort for overvågningen i Østersøområdet. Fortets chef havde den militære kommando i området. Fortet blev opført i 1953 og nedlagt igen i 1993. I dag er Langelandsfort en del af Øhavsmuseet.

I forskellige bunkers kan man se udstillinger om den kolde krig, med tidstypiske genstande, skibsmodeller, uniformer og håndvåben. I fortets biograf vises spændende film, som bl.a. beskriver fortets rolle under den dramatiske Cuba-krise i 1962.

Drenge i alle aldre elsker at stå ved de store 150 mm kanoner, og det er lige spændende for begge køn at komme ned i bunkerne, med de trange mandskabsrum, oplagrede, granater, ladninger og andet grej. Jagerflyene, den polske MiG-23, den danske Draken, ubåden Springeren ogminestrygeren Askø er alleunikke attraktioner.

Langelandsfort er i sig selv et enestående naturområde, som tidligere var lukket land for almindelige mennesker. Der er mose, nyplantet skov og det hele ligger midt i et fugletrækområde. Samtidigt er der en fantastisk flot udsigt over Østersøen. Der er mange både uden- og indendørs spisepladser for indtagelse af medbragt mad eller den man provianterer i fortets kiosk.


 Omvisningen er gratis når entréen til museet er betalt.


Koldkrigsmuseum Langelandsfort er åbent fra 1. apr. til 31. okt. alle dage fra 10 – 17. Apr. og okt. dog kun 10 – 16. Billetsalg og info lukker en time før.

Dato: 
Onsdag, Juni 20, 2012
Målgruppe: 
Type: